Kong Harald udskrevet fra hospital

Det norske kongepar fortsætter sit private ophold på Tenerife, efter at kongen har været indlagt

Offentliggjort Sidst opdateret

Kong Harald udskrevet fra hospital

Kong Harald er blevet udskrevet fra hospitalet på Tenerife efter vellykket behandling.

Kongeparret fortsætter deres ophold på øen uden fastlagt hjemrejsedato.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Norges kong Harald er torsdag blevet udskrevet fra et hospital på Tenerife.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

- Hans Majestæt Kongen har responderet godt på behandlingen og er hurtigt kommet sig. Han udskrives fra sygehuset i dag, skriver kongehuset.

Kongehuset oplyste tirsdag, at den 89-årige monark var blevet indlagt og modtog behandling for en infektion og for dehydrering.

Det er foreløbig ikke planlagt, hvornår kong Harald og hans hustru, dronning Sonja, rejser hjem fra den spanske ferieø.

Bliver på Tenerife

- Kongeparret fortsætter sit private ophold på Tenerife. Der er foreløbigt ikke taget nogen beslutning om tidspunkt for hjemrejse, skriver kongehuset.

Dronning Sonja på vej til at besøge kong Harald på hospitalet på Tenerife.

- Kongens læge bliver på Tenerife nogle dage for at følge udviklingen.

Kong Haralds livlæge, Bjørn Bendz, rejste til Tenerife efter kongens indlæggelse.

Livlægen fortalte onsdag, at kongen havde fået en hudinfektion på sit ene ben.

- Kongens generelle tilstand er god, og han reagerer godt på behandlingen, sagde livlæge Bjørn Bendz i en udtalelse.

Powered by Labrador CMS