Kommende dronning i flyverdragt

Den spanske tronarving har nu taget fat på det tredje år af sin militære uddannelse

Offentliggjort

Den spanske tronarving, prinsesse Leonor, har netop taget fat på det foreløbigt tredje og sidste år af sin militære uddannelse.

Hun har allerede tilbragt et år i både hæren og flåden, og frem til sensommeren 2026 skal hun så gøre tjeneste i flyvevåbenet. 

Mødte ind mandag 

Prinsessen mødte mandag ind på General Air Academy i Murcia , hvor hun blev modtaget og vist rundt af akademiets øverstkommanderende, oberst Luis Gonzales Asenjo.

Det afslører det spanske kongehus i et video-opslag på Instagram. 

Prinsesse Leonor mødte mandag ind på General Air Academy i Murcia, hvor hun skal tilbringe det næste år

I cockpittet på træningsfly

Leonor fik undervejs, i flyverdragt, mulighed for at nærstudere cockpittet i et Pilatu PC-21 træningsfly på nærmeste hold, ligesom hun blev præsenteret for akademiets simulatorområde.

Prinsesse Leonor i cockpittet på det avancerede PC 21 Pilatus-træningsfly.

En dag bliver hun chef

At prinsessen har valgt en militær uddannelse skal ses i lyset af, at hun har udsigt til at blive øverstkommanderende for de spanske væbnede styrker, den dag hun tager over efter sin far, kong Felipe.

Powered by Labrador CMS