Joachim og Marie med markant melding

Joachim og Marie samt også dronning Anne-Marie deltager ved fejringen af prins Christian 

Udgivet Opdateret

Prins Christian kan se frem til at få selskab af andre medlemmer af familien end dronningen og kronprinsfamilien ved det store gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af sin 18-års fødselsdag den 15. oktober.

Det fremgår nu af kongehusets officielle kalender.

Joachim og Marie kommer

Her kan man nemlig se, at såvel prins Joachim og prinsesse Marie som dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte er på gæstelisten.

Tidligere har også grev Felix bekræftet, at han kommer.

Også norske og svenske gæster

Ydermere vil der også komme kongelige gæster fra vore nordiske naboer.

Fra Norge kommer prinsesse Ingrid Alexandra og hendes far, kronprins Haakon.

Og fra Sverige vil blot 11-årige prinsesse Estelle og hendes mor, kronprinsesse Victoria, være at finde blandt gæsterne. 

Prins Joachim og prinsesse Marie tager turen fra USA, hvor de bor, for at deltage ved fejringen af prins Christians 18-års fødselsdag den 15. oktober.
Powered by Labrador CMS