I dag bliver de fejret

Haakons og Mette-Marits runde dage markeres med 'baggårdsfest' på slottet i Oslo

Offentliggjort Sidst opdateret

Det norske kroprinspar, Haakon og Mette-Marit, er begge blevet 50 år denne sommer.

Han den 20. juli og hun 19. august.

De har tidligere udtalt, at de ikke ønsker nogen stor gallafest eller officiel fejring i det hele taget. 

I stedet har parret i løbet af sommeren rejst rundt for at hilse på deres landsmænd forskellige steder i Norge.

På deres bryllupsdag

Men lidt fejring bliver der nu alligevel.

Parret har tidligere udtalt, at de ønsker fejre det Norge, de sammen med nordmændene har været med til at skabe gennem 50 år.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit

Så i dag den 25. august - på deres 22 års bryllupsdag - inviterer de til 'baggårdsfest' på slottet i Oslo. 

Folk fra hele landet

På gæstelisten står folk fra hele landet samt repræsentanter fra det officielle Norge. Og dertil selvfølgelig også medlemmer af familien. 

Blandt andet kong Harald og dronning Sonja samt nu 19-årige prinsesse Ingrid Alexandra.

Faktisk har hele Norge mulighed for at deltage i festen.

Den bliver nemlig sendt direkte på NRK1 fra klokken 18.40. 

Powered by Labrador CMS