Guld til Mary
Dronningen hædret med Grønlands Selvstyres fornemste fortjenstmedalje
En stor ære tilfaldt tirsdag dronning Mary.
Her blev hun nemlig tildelt Grønlands Selvstyres fortjenstmedalje Nersornaat i guld.
Det afslører Kongehuset i et opslag på Instagram.
Stort engagement gennem mange år
Det var formanden for Grønlands palament, Mimi Karlsen, der forestod overrækkelsen, der fandt sted i kongeparrets hjem, Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.
- Formandskabet tildeler Dem Nersonaat i guld for Deres store engagement gennem mange år omkring vanskelige samfundsmæssige anliggender i Grønland, så som børn og unges sociale vilkår, som ofte kan være tabubelagte emner, lød det blandt andet i parlamentsformandens tale til dronning Mary.
Dronningen er ikke alene
Netop Nersornaat i guld er Grønlands Selvstyres fornemste anerkendelse, og dronning Mary er ikke den eneste fra kongefamilien, der har opnået den store ære det er, at få den tildelt.
Dronning Margrethe modtog den i forbindelse med Grønlands nationaldag i 1989 og prins Henrik fik den tildelt i 2003 for sit store engagement for det grønlandske folk gennem årtier. .
Og i 2004 modtog kong Frederik medaljen. Blandt for sin deltagelse i Sirius 2000-Ekspeditionen.