Frederik fik fuldstændig ret

Kongen blev slået med længder af Vincent

Kong Frederik havde på forhånd proklameret, at han nok ville blive sat til vægs af sin yngste søn, 13-årige prins Vincent, ved mandagens Royal Run.

Og den forudsigelse holdt ifølge Billed Bladet i den grad stik. 

Slået med længder

Farmand blev slået med længder af sønnike.

Både på One Mile, det er 1,6 kilometer, og senere på 10-kilometer distancen.

Kongen tilbagelagde den korte distance på 8 minutter og 47 sekunder, mens Vincent ikke skulle bruge mere end lige knap 6 minutter, skriver Billed Bladet.

Et stort anerkendende smil

Og på den lange distance varede det 56 minutter og 39 sekunder før kongen krydsede målstregen, mens prinsen klarede det på omtrent 47 minutter. 

Frederik tog det dog med et stort anerkendende smil.

– Det er skønt at blive slået af sin yngre generation, sagde han da det hele var veloverstået. 

En storsmilende kong Frederik ved årets udage af Royal Run
Powered by Labrador CMS