Folder sig ud med Prinsesse

Grev Nikolai i fuld galop ved væddeløb i Sydney

Offentliggjort

Der var stil, sol og kongeligt selskab, da grev Nikolai i weekenden satte kurs mod væddeløbsbanen 'Royal Randwick' i Sydney.

På sin Instagram delte den 26-årige greve et billede fra begivenheden, hvor han var iført jakkesæt og nød dagen på første række.

- Jeg var inviteret til hestevæddeløb på Royal Randwick - en perfekt blanding af stil, energi og forrygende væddeløb, skrev greven til sine over 192.000 følgere.

Grev Nikolai

Også norsk prinsesse

Arrangementet tiltrak både modefolk, sportsgæster og endda kongelige.

Ifølge Daily Mail var Norges prinsesse Ingrid Alexandra, der for tiden studerer i Sydney, også blandt gæsterne på galopbanen.

Hendes tilstedeværelse var dog mere diskret end den danske greves. 

Prinsesse Ingrid Alexandra har siden starten af august boet og studeret i australske Sydney.

Ifølge det britiske medie stod hendes navn ikke officielt på gæstelisten, men hun var at finde blandt publikum.

Grev Nikolai har opholdt sig i Australien i længere tid, hvor han arbejder som model og nyder livet i den solrige storby.

Powered by Labrador CMS