En umulig situation for kronprinsparret

I næste måned starter retssagen mod kronprinsessens voldtægtssigtede søn  

Offentliggjort

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit har ved at forholde sig stort set tavse, valgt den helt rigtige kommunikationsstrategi i forbindelse med Marius Borg Høiby-sagen. 

Det mener i hvert fald den norske sociolog og brandingsekspert,  Trond Blindheim.

Ifølge ham står det norske kongehus og kronprinsfamilien i særdeleshed i en nærmest umulig situation. For uanset hvad de siger og gør, vil det blive opfattet forkert.

- Og så er det bedre at holde mund, siger brandingeksperten til VG.

Vil næppe styrke opbakningen

Han tror også, at specielt kong Harald og dronning Sonja vil opleve stor sympati i forbindelse med den kommende retssag mod Marius Borg Høiby, men han tvivler dog på, at det vil styrke opbakningen til monarkiet blandt nordmændene. 

Trond Blindheim siger desuden, at han er overbevist om, at sagen vil forfølge kronprins Haakon og Mette-Marit i mange år fremover.

– Vi kan få den afsluttet her i landet, men på alle fremtidige rejser vil udenlandsk presse stille dem spørgsmål om Høiby, siger han. 

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit

Fire tilfælde af voldtægt

Rasmus Borg Høiby er tiltalt for i alt 32 forhold. Heraf fire tilfælde af voldtægt.

Retssagen mod ham starter den 3. februar og er berammet til syv uger.  

    

     

Powered by Labrador CMS