En stor dag for kongehusets ældste
I dag kan norske prinsesse Astrid, fru Ferner, fejre 94 års fødselsdag
Norske prinsesse Astrid, fru Ferner, der er alderpræsident i det norske kongehus, kan i dag fejre 94-års fødselsdag.
Og traditionen tro er det blevet markeret med en lykønskning på kongehusets officielle Instagram-profil.
"Tillykke med fødselsdagen, prinsesse Astrid," står der blandt andet i opslaget, som også indeholder et nyt foto af fødselaren.
Prinsessen kom til verden den 12. februar 1932 som den mellemste af kong Olav 5. og dronning Märthas tre børn og er således storesøster til nu 88-årige kong Harald.
Den ældste af de tre søskende, prinsesse Ragnhild, døde som 82-årig i september 2012.
Var gift med Johan Martin Ferner
Prinsesse Astrid var gift med den norske forretningsmand Johan Martin Ferner i 54 år fra fra 1961 og frem til januar 2015, hvor han gik bort.
Parret fik fem børn.
Sin høje alder til trods udfører prinsessen stadig officielle opgaver for kong Harald og for det norske kongehus.