Det glippede endnu en gang for Mary
Dronningen besøgte tirsdag WWF Verdensnaturfondens naturprojekt på Knudshoved Odde
Som protektor for WWF Verdensnaturfonden besøgte dronning Mary tirsdag fondens naturgenopretningsprojekt på Knudshoved Odde ved Vordingborg, hvor hun blev præsenteret for nogle konkrete indsatser.
Dronningen deltog også i en række aktiviteter, der blandt andet indebar spredning af en særlig frøblanding på en skoveng og udsætning af klokkefrøer ved en sø.
Måtte nøjes med at kigge
Efter planen skulle Mary også have været med til at udsætte sommerfugle, men hun måtte nøjes med at blive præsenteret for de smukke bevingede men sarte insekter.
Udsætningen måtte nemlig droppes på grund af det kølige vejr, afslører kongehuset i et opslag på Instagram.

Glippede også sidste år
Det er i øvrigt anden gang, mission sommerfugleudsætning glipper for Mary.
Hun skulle nemlig have været med til en udsætning i samme område sidste år, men også dengang kom dårligt vejr i vejen.


LÆS OGSÅ: