Camilla i tårer

Det engelske kongepar deltog onsdag ved en rørende veteranfejring i havnebyen Portsmouth

Det var en tydeligt berørt dronning Camilla, der onsdag, sammen med kong Charles og prins William, deltog ved en ceremoniel fejring af 80-året for D-dag i den engelske havneby Portsmouth.

Det skriver Hello Magazine.

Brød ud i tårer

Med var også en gruppe veteraner, der selv var med ved den barske landgang i Normandiet dengang i 1944.

Og da en af disse fortalte om sine oplevelser, brød dronningen simpelthen ud i tårer.

Efterfølgende var hun med kong Charles på scenen, da han skulle holde tale og også her, var hun tydeligt berørt.

Må aldrig blive glemt

I sin tale gav kongen udtryk for sin beundring for det mod, der blev udvist på D-dag og understregede samtidig vigtigheden af, at indsatsen aldrig bliver glemt.

- Det er vores privilegium at høre deres vidnesbyrd, men vores rolle må ikke blive passiv. Det er vores pligt at sikre, at vi og fremtidige generationer aldrig glemmer deres indsats og deres offer for at erstatte tyranni med frihed, sagde han blandt andet.

Se billeder fra den rørende ceremoni her under.

Dronning Camilla i tårer ved den rørende ceremoni i Portsmouth onsdag.
Også kong Charles var tydeligt berørt af oplevelserne denne onsdag.
Dronning Camill var med på scenen, da kong Charles holdt sin tale ved ceremonien i Portsmouth
Dronning Camilla hilser på en af de deltagende veteraner, der var med ved den barske landgang i Normandiet i 1944.
Powered by Labrador CMS