Bekræftet: Kongefamilien kommer
Såvel kongeparret som deres tre børn vil vise deres respekt
Onsdag kom den triste nyhed om, at svenske dronning Silvia har mistet sin nære veninde og svigerinde Charlotte, der var gift med dronningens storebror, 95-årige Ralf Sommeralth.
Nu bekræfter kongehuset overfor Svensk Damtidning, at den kogelige familie vil være rigt repræsenteret ved begravelsen.
Både kongeparret og børnene
- Kongen og dronningen vil være til stede sammen med alle deres tre børn, siger hoffets informationschef Margaretha Thorgren til det svenske medie.
Hun fortæller også, at begravelsen finder sted i privat regi fredag, men nævner ikke noget om hvor.
Boede i Belgien
Ifølge Svensk Damtidning boede afdøde sammen med sin mand i den lille Belgiske by Kettenis ved Eupen tæt på den tyske grænse.
Det er derfor sandsynligt, at det er her, Charlotte Sommeralth vil blive stedt til hvile.