Bar gaver fra Carl Gustaf ved festen

Både Mary og Frederik bar fornem svensk orden ved gallamiddagen i Stockholm mandag aften

I forbindelse med, at det danske kongepar i disse dage er på statsbesøg i Sverige, var der mandag i forbindelse med den officielle velkomst på slottet i Stockholm udveksling af kongelige ordener.

Det afslører Det Danske Kongehus i et opslag på Instagram.

Nu i gylden kæde

Dronning Mary blev udnævnt til Ridder af Serafimeordenen, der er den fineste, kongelige orden, der kan gives i Sverige  og kong Frederik, der allerede modtog ordenen i 1993, blev tildelt et eksemplar i kæde.

Samtidig havde kong Frederik den store ære at udnævne prins Daniel til Ridder af Elefantordenen, nøjagtig som både det svenske kongepar og kronprinsesse Victoria tidligere er blevet det.

Viste de nye ordener frem

Og allerede samme aften viste det danske kongepar deres ordener frem.

De havde nemlig valgt at bære dem ved den store gallamiddag på slottet.

Statsbesøget i Sverige slutter i aften med en reception for det svenske kongepar ombord på Kongeskibet Dannebrog klokken 18, inden der bliver sagt farvel og tak for denne gang ved et arrangement på slottet klokken 20.

Kong Frederik og dronning Mary, bærende deres nye ordener, ses her sammen med det svenske kongepar ved gallamiddagen på slottet i Stockholm mandag aften.
Et nærbillede af kong Frederiks Serafimerorden, som han nu kan bære i tilhørende kæde.
Dronning Mary med sin nye Serafimeorden fæstnet til sit blå bånd.

 

 

  

Powered by Labrador CMS