Afslører stor nyhed om Margrethe

Dronningen rejser på særlig mission til Rom

Offentliggjort

Kongehuset har mandag formiddag afsløret en stor nyhed.

Nemlig, at dronning Margrethe i oktober tager på et to dage langt besøg i den italienske hovedstad Rom.

Anledningen er 10-års jubilæet for Dronning Margrethes Romerske Pris.

Deltager i prisuddeling

Det fremgår også, at dronningen vil deltager i prisuddelingen den 24. oktober på Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom. 

Og, at hun den 25. oktober deltager i et program med fokus på arkæologi, kunsthistorie og arkitektur. 

Indstiftet af Carlsbergfondet

Dronning Margrethes Romerske Pris blev indstiftet i 2015 af Carlsbergfondet i anledning af Dronning Margrethes 75-års fødselsdag.

Prisen uddeles hvert år til en person, gruppe eller institution, der har ydet en særlig indsats inden for kultur, videnskab eller formidling med forbindelse til Italien.  

Dronning Margrethe

Protektor siden 2011

Dronning Margrethe har siden 2011 været protektor for Institut for Videnskab og Kunst i Rom.

Hun besøgte senest Instituttet og Rom i 2017 i forbindelse med fejringen af 50-året for Instituttets bygning.

Indviet af dronningens forældre

Stedet blev indviet i 1967 af dronningens forældre, kong Frederik 9. og dronning Ingrid.

Det endelige program for dronning Margrethes besøg offentliggøres senere. 

Powered by Labrador CMS