Hvor er Frederik og Mary?
Dronning Margrethe rejser til Norge. Joachim tager over
Dronning Margrethe rejser i dag til Oslo, hvor hun i eftermiddag får overrakt Nordens Sprogpris 2022.
I øvrigt af dronning Sonja.
Og i forbindelse med majestætens udlandsrejse, ville det være nærliggende, at det enten var kronprins Frederik eller kronprinsesse Mary, der trådte til som regent eller rigsforstander.
Eller prinsesse Benedikte.
Joachim tager over
Men det er det ikke.
Ifølge kongehusets officielle kalender er det i stedet prins Joachim, der er fungerende rigsforstander både i dag og i morgen, og som således må befinde sig i Danmark.
Er de i udlandet?
Dermed kunne det tyde på, at kronprinsparret af en eller anden grund er forhindret. Måske på grund af et privat ærinde i udlandet.
En anden mulighed er selvfølgelig også, at Frederik og Mary, der netop har været i New York i forbindelse med åbningen af FN's generalforsamling, fortsat er i landet, men simpelthen har et par fridage.