Vinder af PostDanmark er død

Lieuwe Westra, der vandt PostDanmark Rundt i 2012 og i tre år kørte for Astana, er død

Udgivet Opdateret

Den tidligere cykelrytter Lieuwe Westra er død. Han blev 40 år.

Det skriver flere hollandske medier, herunder Wielerflits, der citerer hans familie for meddelelsen om dødsfaldet.

Westra kørte i en årrække på højeste niveau for Vacansoleil og Astana.

I 2012 vandt hollænderen PostNord Danmark Rundt, og det år sejrede han også på det danske etapeløbs enkeltstart.

Sejrede i store etapeløb

Tempokørsel var i det hele taget hans speciale, og i løbet af karrieren vandt han to gange det hollandske mesterskab i enkeltstart.

Derudover blev det til sejre i store etapeløb som Catalonien Rundt, Critérium du Dauphiné og Paris-Nice. Han står i alt noteret for 13 professionelle sejre.

Led af depression

I et opslag på Twitter skriver Thomas Sijtsma, som er medforfatter på en biografi om Westra, om ekscykelrytterens død.

Han fortæller, at Westra i de sidste år af sit liv "kæmpede med sig selv". Ifølge De Telegraaf havde Westra op til karrierestoppet i 2017 fortalt, at han led af depression.

Lieuwe Westra havde enkeltstarten som sit speciale. Han vandt det hollandske mesterskab i disciplinen to gange. (Arkivfoto).
Lieuwe Westra havde enkeltstarten som sit speciale. Han vandt det hollandske mesterskab i disciplinen to gange. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS