I tårer på scenen

Fik flot comeback efter ti år væk fra det hvide lærred

Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespilleren Brendan Fraser kunne ikke holde tårerne tilbage, da han søndag blev kaldt op på scenen som vinder under uddelingen af Critics Choice Awards i Los Angeles.

"The Whale"-stjernen blev forbigået ved sidste uges Golden Globe, og det var derfor en forløsning, da han søndag fik kritikernes pris.

Bag hans tårevædede takketale er historien om en skuespiller, der fik et comeback efter ti år væk fra filmlærredet.

Og Fraser var ikke sen til at takke instruktør Darren Aronofsky for at give ham rollen i "The Whale".

Du fandt mig

- Jeg var faret vild og burde nok have strøet nogle brødkrummer, men du fandt mig, siger Brendan Fraser til Aronofsky, som gav ham chancen i rollen som en meget overvægtig skolelærer, der forsøger at genoptage kontakten med sin fremmedgjorte datter.

- Denne film handler om kærlighed og forløsning, sagde Brendan Fraser rørt og tårevædet, mens han knugede statuetten med begge hænder.

Brendan Fraser var rørt til tårer, da han modtog prisen som bedste skuespiller i en hovedrolle ved Critics Choice Awards for rollen som Charlie i 'The Whale'.
Brendan Fraser var rørt til tårer, da han modtog prisen som bedste skuespiller i en hovedrolle ved Critics Choice Awards for rollen som Charlie i "The Whale".
Powered by Labrador CMS