I oprør over William og Kate
Stor dyreværnsorganisation skælder ud over kongelige hundehvalpe
I forbindelse med, at prins William den 21. juni fyldte 43 år delte prinsesse Kate en fødselsdagshilsen til ham på de sociale medier.
På et vedhæftet billede ser man prinsen sidde i græsset omgivet af tre hundehvalpe og familiens voksne hun Orla, der ifølge People fik hvalpene, som det er planen, familien vil beholde en af, tilbage i maj.
"Tillykke med fødselsdagen. Kærlig hilsen C, G, C, L, Orla og hvalpene," står der at læse i tekstfeltet.
Raser over beslutningen
Nu viser det sig afsløringen om de nye familiemedlemmer bestemt ikke er faldet i god jord alle steder.
Slet ikke hos dyreværnsorganisationen PETA, der tæller omkring 850.000 medlemmer.
Her synes man på ingen måde, at Orla skulle have haft hvalpe.
- Prinsen og prinsessen burde vide, at mange dyreinternater har alt for mange hvalpe, der har brug for nye hjem. At få hvalpe nu, hvor der er så mange hjemløse dyr, er fuldstændig ude af trit, lyder det fra PETA vicepræsident Elisa Allen.

Skulle have adopteret
Hun mener, at William og Kate i stedet skulle have gjort som kong Charles og dronning Camilla for nylig gjorde.
Nemlig at adoptere en hvalp fra et dyreinternat.