Verdensstjerne skal holde traditionel dansk jul

Never Gonna Give You Up-sangeren Rick Astley er gift med danske Lene, og i år fejrer familien jul hos datteren, Emillie, og parrets svigersøn

KORT RESUME - Rick Astley fejrer jul i Danmark

Den britiske sanger Rick Astley vil fejre jul i Danmark, som han afslørede i et interview med The Independent.

Astley er gift med den danske producer Lene Bausager, og de har en datter, Emilie, der bor i Danmark med sin forlovede.

Astley nyder den traditionelle danske jul, især fokus på mad og drikke. Han værdsætter god vin, især i juletiden.

Selvom Astley's barndomsjule var mærkelige på grund af hans forældres skilsmisse, forsøger han at holde tingene simple nu. Han vil være i Danmark i en uge.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En vaskeægte julestjerne svinger forbi vores lille land den 24. december.

Never Gonna Give You Up-crooneren Rick Astley skal fejre jul i Danmark, afslører han i et interview med avisen The Independent.

Det britiske 80'er-idol er gift med den danske producer Lene Bausager, og sammen har de en datter, Emilie, der bor i Danmark sammen med sin forlovede.

Traditionel dansk jul

- Danske jule er meget traditionelle, og meget af den kredser om, hvad man skal spise og drikke. Jeg er ikke en vinsnob. Men jeg ved, hvad jeg kan lide, lyder det fra Rick Astley.

Det er ikke kun private besøg, Rick Astley aflægger i Danmark. Han optræder her også hyppigt. Blandt andet på årets Smukfest og til fredagsrock i Tivoli. (Arkivfoto).

- En produktionsleder sagde engang til mig: "Livet er for kort til at drikke dårlig vin, Så jeg vil hellere åbne en god flaske i ny og næ og drikke den". Jeg bruger ikke en formue. Men når julen kommer, begynder jeg at tænke på, hvad vi skal have.

Voksede op med mærkelig jul

Rick Astley fortæller videre i interviewet med The Independent, at han forsøger at holde tingene ret simple i disse tider.

Sådan var det desværre ikke i barndomshjemmet.

- Min mor og far blev skilt, da jeg var fire, så julen var lidt mærkelig, da jeg voksede op.

Rick Astley skal være i Danmark en uges tid, afslører han.

Powered by Labrador CMS