Søs Egelind: Der er ikke langt til tragedien

To masker - den ene smilende, den anden grædende - er et kendt symbol inden for scenekunsten.

De repræsenterer komedien og tragedien - og livets dualisme. Men vender man masken med de nedadvendte mundvige 180 grader, så smiler den faktisk, har Søs Egelind erfaret.

Faldt i gryden som barn

- Jeg har engang vundet en fin pris som Årets Optimist. Det er der en grund til, at de fik øje på. Det er, fordi jeg formår at vende det triste til noget positivt - jeg synes, det er en gave at kunne det, siger Søs Egelind med både taknemmelighed og udråbstegn i stemmen.

- Jeg er lykkelig for, at jeg er faldet i den gryde som barn. For det er jo også en overlevelsesmekanisme. At kunne grine af det meste, siger hun så.

Søs Egelind kalder det ligefrem en nødvendighed.

Slog store skår

Hendes forældre blev skilt, da hun ikke var særligt gammel, og det slog store skår.

- Der var så mange, der var ulykkelige omkring mig, fortæller Søs Egelind.

- Jeg var den lille lillesøster, der skulle få alle i godt humør. Så det er noget, jeg er ufrivilligt opdraget med … Eller det var den niche, jeg fandt frem til, var den smarteste for mig.

Tragedie vender

Der er ikke langt fra komedien til tragedien. Den kan flippe 180 grader på et splitsekund.

Vender man regnestykket, lyder det derimod, at tragedie plus tid er lig med komedie.

- Det lyder lidt amerikansk, at du bare sådan skal ændre din tankegang. Men jeg kan ikke gøre for, at det er sådan, jeg har det. Og gudskelov for det, siger Søs Egelind.

En masse alvor

- Jeg rummer en hel masse alvor. Men jeg har meget, meget, meget nemt ved at grine.

Hun slår ligefrem knuder på sig selv i Prime Video-eksperimentet "Lol: Den der ler sidst", som hun deltager i som en af de komiske kombattanter.

I underholdningsprogrammet dyster ti kendte entertainere, som foruden Søs Egelind blandt andre også tæller Martin Brygmann, Rasmus Botoft og Nikolaj Stokholm, om at hyle hinanden ud af den.

En skrøne

For den, der ler sidst og står tilbage efter seks timers nonstop eksperiment foran rullende kameraer sat op i alle tænkelige vinkler, vinder en pose penge til et godgørende formål.

Hun genkender sig selv, når hun ser på sine kolleger, som hun er lukket inde med i eksperimentet.

- Jeg ved ikke, om det er en skrøne, eller hvad det er, at …

Søs Egelind funderer over ordene, hun lige har sagt, og korrigerer den fornemmelse, hun var ved at formulere før:

- Jo, jeg tror, det ér rigtigt, at de fleste komikere også rummer en tragisk side, men at man formår at bearbejde det til komik.

Har spillet begge roller

Som barn var det for Søs Egelind en mental måde at overleve på. I dag er det også noget, hun lever af. Og lever for.

Søs Egelind er oprindeligt uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1982. Med den klassiske baggrund har hun både medvirket i komedier og tragedier.

Kigger man på rollerne i mol, har Søs Egelind medvirket i filmatiseringen af Jakob Ejersbos "Nordkraft", Susanne Bier-dramaet "En chance til" og en opsætning af "Hvem er bange for Virginia Woolf".

Delte rolle med Kirsten Lehfeldt

Men det er rollerne i dur, hun især har udmærket sig i.

Gennembruddet fik Søs Egelind allerede tilbage i 1983 i titelrollen i "Lærenemme Rita" på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg. En rolle, som hun delte med en anden skuespillerinde ved navn Kirsten Lehfeldt. Det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

Første gang Søs og Kirsten lavede satire sammen, var i DR-programmet "Klikk". Siden medvirkede de i revyer, film, en julekalender og flere teaterstykker sammen.