Sange til at græde igennem til

Anne Linnet drager Danmark rundt med sine "Sange til livet". Ifølge musikeren er mange af sangene også sorgbearbejdende

Udgivet Opdateret

Sange, som udspringer af starten, til sange, som centrerer sig om slutningen - og alt det levede liv mellem de to yderpunkter - har Anne Linnet sat sine egne ord på og musik til på pladen "Sange til livet".

Dem drager den 70-årige prisvindende musiker landet rundt med næste år.

Det oplyser bookingbureauet PDH Music i en pressemeddelelse.

Ifølge Anne Linnet er det meget følelsesladet.

Til at græde igennem

- Det er meget skabt af følelser alt sammen, og man kan sagtens sætte sangene på, hvis man har brug for at græde igennem, siger hun i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Jeg tror i virkeligheden, at der efter coronaårene - men også bare i det hele taget - er nogle, der vil have glæde af de her sange. Andre vil forhåbentlig kunne finde noget trøst i dem, da mange af sangene også er sorgbearbejdende på en eller anden måde, fortæller Anne Linnet videre.

Anne Linnet har været en del af den danske musikscene siden 70'erne. Hun har udgivet musik i eget navn og som en del af bands som Shit & Chanel, Marquis de Sade og sit selvbetitlede Anne Linnet Band. (Arkivfoto).

Skabt over 20 år

"Sange til livet" er blevet til gennem de sidste 20 år i både ind- og udland - fra Skagen til København og i Frankrigs hovedstad, Paris, Irlands hovedstad, Dublin, og på Phi Phi Island i Thailand.

Touren begynder i Taastrup i midten af februar og slutter i slutningen af april i Odense.

Anne Linnet har været en del af den danske musikscene siden 70'erne. 

Både solist og bandmedlem

Hun har udgivet musik i eget navn og som en del af bands som Shit & Chanel, Marquis de Sade og sit selvbetitlede Anne Linnet Band, som også havde Lis Sørensen og Sanne Salomonsen med på vokal.

Fra Shit & Chanel til Marquis de Sade

“Smuk og dejlig”, “Barndommens gade” og “Forårsdag” er blandt Anne Linnets mest populære sange. Når det Kongelige Teater på onsdag har premiere på forestillingen “Jeg er jo lige her”, bliver det et genhør med dem.

Men også med hendes fars yndlingssang, “Sang til hjertet”, som blev spillet til farens begravelse, og som ikke er kendt af ret mange andre.

Løs her mere om forestillingen:

* “Jeg er jo lige her” vises på Gamle Scene på Det Kongelige Teater fra 12. maj til 13. juni.

* Den spiller på Aarhus Teater fra 28. august til 2. oktober.

* Forestillingen bygger på 25 af Anne Linnets sange. Blandt andet fra tiden med Shit & Chanel, Anne Linnet Band og Marquis de Sade.

* “Jeg er jo lige her” er navnet på Anne Linnets mest solgte album. Blandt numrene er “Forårsdag”, som sammen med tre andre af hendes sange er med i Højskolesangbogen.

* Anne Linnets sange er tidligere blevet fortolket på teater. Blandt andet på Aalborg Teater og Betty Nansen i København.

Kilder. Det Kongelige Teater og Ritzau.

null

Hun er især kendt for sine musikalske fortolkninger af Tove Ditlevsens digte, herunder "Barndommens gade" og for sange som "Glor på vinduer", "Forårsdag" og "Tusind stykker".

Powered by Labrador CMS