Afslører: Kærligheden er bristet

Forholdet er forbi mellem den tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner og den svenske model Clara Wahlqvist. Det bekræfter Clara Wahlqvist på Instagram

Efter omkring to års forhold er kærligheden bristet mellem mediepersonligheden og tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner og den svenske model Clara Wahlqvist.

Clara Wahlqvist bekræfter i en såkaldt story - det vil sige et tidsbegrænset klip - på Instagram, at parret er gået fra hinanden.

Intet ondt blod

- Eftersom at jeg har fået en masse spørgsmål, og aviserne skriver om det, så kan jeg bekræfte, at Nicklas og jeg for ganske nylig har slået op, skriver Clara Wahlqvist på det sociale medie:

- Der er intet ondt blod mellem os. Vi vil bare forskellige ting i livet, fortæller hun og tilføjer til sidst i opslaget:

- Jeg vil ikke besvare nogen spørgsmål angående dette. Og jeg vil også sætte pris på, at folk vil stoppe med at sende mig information om, hvad han foretager sig, lyder det fra Clara Wahlqvist.

Fik hund sammen

Clara Wahlqvist boede ifølge Se og Hør hos Nicklas Bendtner, og sammen har parret købt en hund.

Nicklas Bendtner og Clara Wahlqvist stod frem sammen i efteråret 2021. Her dukkede hun op i realityserien "Nicklas & Philine", som skildrede Nicklas Bendtners og modellen og influenten Philine Roepstorffs forhold og siden brud. (Arkivfoto).

- Vi har det kanon godt, og hun har haft hund hele livet, og det har jeg stort set også, så det med at kunne få en hund sammen gav bare mening for os, sagde Nicklas Bendtner i et interview med ugebladet i december 2022.

Hygger sig meget

Parret stod frem sammen i efteråret 2021. Her dukkede hun op i realityserien "Nicklas & Philine", som skildrede Nicklas Bendtners og modellen og influenten Philine Roepstorffs forhold og siden brud.

- Vi hygger os rigtig meget, og vi har det rigtig godt sammen. Vi har gode samtaler, vi griner og nyder hinandens selskab, lød det efterfølgende i programmet ifølge Se og Hør.

Nicklas Bendtner

* Navn: Nicklas Bendtner.

* Alder: 16. januar 1988 (31 år).

* Position: Angriber.

* Klub: Rosenborg – kontrakt til 31. december 2019.

* Klubber gennem karrieren:

– KB/FCK (frem til 2004).

– Arsenal (2004-14).

– Birmingham (lejet ud fra Arsenal i sæsonen 2006/07).

– Sunderland (lejet ud fra Arsenal i sæsonen 2011/12).

– Juventus (lejet ud fra Arsenal i sæsonen 2012/13).

– Wolfsburg (2014-2016).

– Nottingham Forest (2016-2017).

– Rosenborg (2017-2019).

– FCK (2019-).

* Debut for A-landsholdet 16. august 2006 mod Polen (Danmark vandt 2-0, og Bendtner scorede til 1-0).

* Kampe for A-landsholdet: 81.

* Mål for A-landsholdet: 30.

* Udvalgte meritter:

– Italiensk mester med Juventus (2012/13).

– Tysk pokalmester med Wolfsburg (2014/15).

– Norsk mester med Rosenborg (2017 og 2018).

– Topscorer i Eliteserien i Norge (2017).

– Årets spiller i 2009 (kåret af DBU).

– Årets Mandlige Talent 2007 (kåret af Spillerforeningen).

* Udvalgte balladesager:

– I november 2018 blev Nicklas Bendtner idømt 50 dages fængsel for vold mod en taxachauffør. Han afsonede dommen med fodlænke i sin lejlighed i København i starten af 2019.

– Bendtner fik i 2013 frakendt retten til at køre bil i tre år samt en bøde på 842.000 kroner, fordi han med en alkoholpromille på 1,75 kørte mod ensretningen på Gammel Strand i København.

– Bendtner fik i 2012 en bøde på 735.000 kroner og en spilledags karantæne, efter at han i EM-kampen mod Portugal viste sine underbukser og dermed reklamerede for bookmakeren Paddy Power. Firmaet betalte bøden, men Bendtner fik karantæne i VM-kvalifikationskampen mod Tjekkiet. Kampen endte 0-0.

Kilder: Dansk Boldspil-Union (DBU), transfermarkt.com og Ritzau.

Powered by Labrador CMS