Hun døde kort efter

Det gik stærkt til sidst for Oscarnomineret skuespiller

Offentliggjort

Den prisbelønnede amerikanske skuespiller Sally Kirkland er død.

Det skriver dagbladet.no.

Sally Kirklands repræsentant, Michael Greene, bekræfter over for TMZ, at hun er død.

- Hun trak vejret for sidste gang klokken 01.50 natten til tirsdag, siger Green.

Der er ikke angivet nogen officiel dødsårsag, men det er oplyst, at Sally Kirkland i sine sidste år var ramt af demens.

Sally Kirkland blev 84 år.

Sally Kirkland (fotograferet i 1989) kom sig aldrig helt over faldet i badet. Fra det tidspunkt gik det kun én vej.

Faldt i badet

Det er ikke længe siden, at Sally Kirkland, havde et uheld derhjemme og faldt i badet.

Ved den lejlighed havde hun fået skader på både ribben og den ene fod.

Hun kom sig tilsyneladende aldrig helt over faldet i badet.

Gik stærkt til sidst

Hun blev indlagt i weekenden.

Her fik hun hospice-behandling.

Og i nat var det så slut.

Sally Kirkland vandt en Golden Globe i 1988 og var nomineret til en Oscar for bedste hovedrolle for sin præstation i filmen "Anna".

Sally Kirkland efterlader sig sin gudsøn, filmmager  Coty Galloway, tre kusiner og en stor vennekreds.

Powered by Labrador CMS