Dødsårsag afsløret
Kæmpede i hemmelighed mod leukæmi
Wrestling-legenden Hulk Hogan døde for en uge siden i sit hjem i byen Clearwater i Florida.
Torsdag morgen i sidste uge blev sundhedspersonale alarmeret og hastede til den 71-årige stjernes hjem efter anmeldelse om et hjertestop.
Hulk Hogan var livløs og blev hastet på hospitalet med ambulance hvor han blev erklæret død kort efter ankomsten.
Af obduktionsrapporten fremgår det ifølge Page Six, at Hulk Hogan døde af akut hjerteinfarkt også kendt som en blodprop i hjertet.
Logan havde i flere år lidt af atrieflimren, som kan føre til blodpropper i hjertet.
Havde kræft
Men i forbindelse med hans død er det også kommet frem, at Hulk Hogan var ramt af kræft.

Det er ikke noget Hogan fortalte offentligt, mens han var i live.
Han kæmpede tilsyneladende i hemmelighed mod leukæmi - en tilstand, der kun var kendt af de nærmeste.
Hulk Hogan var gift tre gange - senest med 46-årige Sky Daily, som han blev gift med i 2023.
Han efterlader sig desuden de voksne børn Nick og Brooke, som han fik i ægteskabet med ekshustruen Linda Logan.