TV-stjerne brudt sammen

Forfærdeligt skuddrama

Offentliggjort Sidst opdateret

Et frygteligt uheld har ramt familien bag den amerikanske realitystjerne 'Dog the Bounty Hunter', Duane Chapman.

Hans stedsøn Gregory Zecca har ved en tragisk fejltagelse skudt og dræbt sin egen 13-årige søn, Anthony, i en lejlighed i Naples i Florida den 19. juli. 

Det oplyser det amerikanske medie PEOPLE med henvisning til TMZ og lokale myndigheder.

Duane 'Dog' Chapman

Isoleret hændelse

Politiet betegner episoden som en isoleret hændelse, og har ikke foretaget nogen anholdelser.

- Vi er i dyb sorg som familie over denne uforståelige, tragiske ulykke og beder om fortsatte bønner, mens vi sørger over tabet af vores elskede barnebarn, Anthony, udtaler Duane Chapman og hans hustru Francie Chapman til TMZ gennem en talsperson.

Far til 13 børn

Gregory Zecca er Francies søn fra et tidligere forhold og arbejder til daglig sammen med Chapman på hans bounty hunter-hold.

'Dog the Bounty Hunter', der blev gift med Francie Chapman i 2021, er far til i alt 13 børn, hvoraf flere er kendt fra hans tv-optrædener.

Powered by Labrador CMS