Prinsesse Marie besøger Herning

Prinsesse Marie er med til at åbne en stor konference om autisme i Herning. Foto: Wikipedia
Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag den 15. januar besøger prinsesse Marie Herning, hvor hun deltager i åbningen af stor autisme-konference

15., 16. og 17. januar er Kongrescentret i Herning ramme om en stor, verdensomspæn-dende autismekonference med deltagelse af oplægsholdere fra en lang række lande.

Formålet med konferencen, som arrangeres af World Autism Organisation, er at få delt den nyeste viden på autismeområdet.

Med til åbningen fredag eftermiddag er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, som er protektor for Landsforeningen Autisme.

Prinsesse Marie ankommer til Kongrescentret cirka 16.45. Hun vil i forbindelse med sit besøg få overrakt et smykke, som er lavet af René Højvang. Han er autist og har været i erhvervsafklaring hos specialisterne ved Autismecenter Vest i Herning. I den forbindelse har han været i praktik hos guldsmed Exner i Ringkøbing og her udarbejdet det unikke smykke.

Powered by Labrador CMS