Se prins Christians rørende hyldest

Den danske tronarving hyldede Christian Eriksen under landskampen mod Rusland

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Vanen tro var den danske kongefamilie rigt repræsenteret på lægterne under det danske landsholds kamp mod Rusland i Parken.

Således også prins Christian der under kampen kom med en slet skjult hyldest til den danske stjerne Christian Eriksen, der faldt om med hjertestop under kampen mod Finland 12. juni.

Den danske tronarving troppede op til kampstart i hvid skjorte med mørkeblå blazer, men pludselig under kampen viser billeder fra stedet, at prinsen havde skiftet til en rød dansk landsholdstrøje med nummer 10 på brystet.

Uden tvivl med reference til Christian Eriksen, der som bekendt spiller med nummer 10 på landsholdet.

Sendte hilsen

Selvom Eriksen ikke længere er en del af landsholdstruppen, fulgte han dog stadig med i holdkammeraternes sejr over Rusland, der bringer dem videre i EM.

Han skrev således en besked til landsholdstruppen umiddelbart efter sejren, fortæller forsvarsspilleren Jens Stryger Larsen, der fik den sidste halve time på banen.

– Christian skrev med det samme til os inde i gruppen. Det var fantastisk at høre fra ham, sagde Jens Stryger Larsen efter kampen.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS