Ville hylde Mary: Fik hug i stedet

Det skulle have været en hyldest til den nye danske dronning. Det var bare ikke hos alle den faldt i god jord

Søndag var en festdag i Danmark, og det skulle det også have været i Australien - men nu er det tasmanske parlament løbet ind i øretæver. 

For på parlamentsbygningen havde man valgt ikke bare at hejse Dannebrog, men også at pille det oprindelige folks flag ned til fordel for det danske. 

Skaber rører

Og det har skabt røre blandt aboriginere i landet, lyder det ifølge Sky News.

De ville hylde Mary. Men nu har det skabt så meget postyr, at parlamentet har bragt en officiel meddelelse.

- Det danske flag blev hejst i dag, og det blev hejst i overensstemmelse med flagprotokoller fremsat af statsministeriet, lyder den officielle melding ifølge avisen. 

Flere tasmanere har kaldt beslutningen "skamfuld" og dømt som "mangel på respekt", lyder det. 

En god ambassadør

Andre har dog udtalt, at dronning Mary er en god ambassadør for Tasmanien, og at hun har styrket områdets økonomi. 

En enkelt foreslog sågar, at flaget forblev hejst på parlamentet. 

Powered by Labrador CMS