Indleder statsbesøg 34 år efter dronning Margrethe 

Kong Frederik og dronning Mary er tirsdag til onsdag på statsbesøg i Estland, hvorefter de rejser til Litauen

Offentliggjort Sidst opdateret

Kongeparrets statsbesøg i Estland

Det danske kongepar er ankommet til Tallinn for at genbekræfte relationerne mellem Danmark og Estland.

Besøget markerer det andet af tre baltiske statsbesøg, som understreger de historiske og nutidige bånd.

Tallinns navn menes at betyde 'Danskernes by', hvilket afspejler den stærke forbindelse mellem landene.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det danske kongepar er tirsdag ankommet i hjertet af den gamle middelalderbydel i den estiske hovedstad, Tallinn.

I en snedækket kulisse er de blevet taget imod af Estlands præsidentpar, præsident Alar Karis og præsidentfrue Sirje Karis, på byens rådhusplads.

Hermed har de indledt det andet ud af tre baltiske statsbesøg, hvis formål er at genbekræfte de lange og tætte relationer mellem Danmark og Estland.

Traditionen tro aflægger et regentpar statsbesøg i de lande, der står landet nærmest. Det gjorde dronning Margrethe også, da hun overtog tronen fra sin far i 1973.

De baltiske lande var dog på daværende tidspunkt under sovjetisk styre, hvilket afholdt dronningen fra at aflægge visit.

Kong Frederik er tirsdag formiddag ankommet i Estland på statsbesøg. Her er de blevet taget imod på rådhuspladsen i Tallinn.

Anderkendte aldrig 

Danmark anerkendte aldrig den sovjetiske annektering af de baltiske lande, hvorfor det heller ikke ville hænge sammen med et statsbesøg.

Da Sovjetunionen faldt, og de tre lande atter var selvstændige igen, gik der dog ikke længe, før dronning Margrethe rejste til østersølandene.

I 1992 fik landene statsbesøg fra dronningen – året efter de var erklæret selvstændige.

En blå løber er lagt ud i den estiske hovedstad, Tallinn, til kongeparret, der har indledt et halvanden dag langt statsbesøg tirsdag.

De tætte bånd 

Noget anderledes ser det dog ud for kong Frederik, der overtog tronen fra sin mor i januar 2024.

Knap to år efter står han nu i Estland efter et besøg i Letland i oktober på statsbesøg.

Netop det understreger de tætte bånd, der er mellem Danmark og de baltiske lande – både historisk og i nutiden.

Navnet til den stærkt bevarede middelalderby Tallinn menes at betyde ”Danskernes by”.

Rundt om i byen kan man også se det danske flag, ”Dannebrog”, flere steder og dermed også den stærke relation mellem de to lande.

Powered by Labrador CMS