Dødsfald: Kendt skuespiller er gået bort

Modtog adskillige priser

Offentliggjort

Den canadiske skuespiller Graham Greene, kendt for sin rolle i filmen Dances With Wolves, er død i en alder af 73 år.

Det oplyser hans manager. 

Greene, som var medlem af Oneida Nation fra Six Nations Reserve i det sydlige Ontario, modtog en Oscar-nominering for sin præstation som Kicking Bird i Kevin Costners episke western fra 1990, skriver BBC.

Alsidig karriere

Graham Greene havde en alsidig karriere, der omfattede roller i film som Thunderheart, The Green Mile og Die Hard With A Vengeance.

Han modtog adskillige priser, herunder Earle Grey Award for Lifetime Achievement i 2004, og blev i 2016 optaget i Order of Canada, skriver BBC.

Skuespilleren Graham Greene, der fik sit helt store gennembrud i storfilmen 'Danser med Ulve', er død.
Powered by Labrador CMS