Dement i 10 år - nu er hun død

Gyldendal kalder Alice Munro, der er død som 92-årig, en af moderne litteraturs mest anerkendte forfattere

Udgivet

Den canadiske forfatter og nobelprismodtager i litteratur Alice Munro er død i en alder af 92 år.

Det skriver det canadiske medie The Globe and Mail.

Ifølge familiemedlemmer har Munro haft demens i mindst ti år, skriver mediet.

Hun modtog som den 13. kvinde nogensinde Nobelprisen i litteratur. 

Det skete i 2013 for "Tiggerpigen - Fortællinger om Flo og Rose".

Ændrede alt

Hendes første bog, "Dance of the Happy Shades" fra 1968, ændrede alt for Alice Munro, der pludselig blev en eftertragtet forfatter i litterære kredse.

Det store litterære gennembrud kom for alvor i 1971 med "Pigeliv og kvindeliv".

Siden har hun blandt andet udgivet novellesamlingerne "Forunderlig er kærligheden" og "Væk".

En mester

Da hun modtog den engelske Man Booker-pris i 2009 for sit livslange forfatterskab, blev hun kaldt "den samtidige novellekunsts mester".

Af det danske forlag Gyldendal beskrives hun som "en af moderne litteraturs mest anerkendte forfattere".

Powered by Labrador CMS