Datter bekræfter: Fitness-dronning død

Den amerikanske fitness-dronning blev 87 år gammel

Offentliggjort

Den kendte fitness-guru Mary Ann Wilson er død i en alder af 87 år.

Sådan skriver det amerikanske medie Fox28.

Døde i hjemmet

Til mediet oplyser datteren, at Wilson døde i hjemmet onsdag morgen.

Hun var særligt kendt for programmet 'Sit and Be Fit', som i mange år blev vist på kanalen PBS.

Her viste hun seerne, hvordan de kunne træne, mens de sad på en stol.

Hall of Fame

Yderligere har hun skrevet flere bøger om lige netop fitness der foregår fra en stol.

Det har ligeledes givet hende en plads i den amerikanske Fitness Hall of Fame.

Det er ikke kommet frem, hvad dødsårsagen var.

Mary Ann Wilson var overbevist om, at der var behov for at vise, hvordan man kunne træne, selvom man blot sad på en stol.
Powered by Labrador CMS