Bagedyst-vinder trækker stikket

Tobias Hamann udgav for nylig bogen "Influenza", som har fået kritik blandt anmeldere

Offentliggjort

Tobias Hamann logger af sociale medier

Tv-vært Tobias Hamann har valgt at trække sig fra sociale medier efter kritik af sin nye bog 'Influenza'.

Hamann meddeler, at han har brug for tid til refleksion og logger af på ubestemt tid.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Tv-vært og influencer Tobias Hamann trækker sig fra sociale medier "på ubestemt tid".

Det skriver han lørdag formiddag i et opslag på Instagram.

Meldingen kommer, efter at han har fået kritik i forbindelse med udgivelsen af bogen "Influenza".

Logger af

I opslaget, som også er delt på Facebook, skriver Hamann, at bogen "har sat gang i en del reaktioner, og også en kritik af, at jeg stadig er her".

- Det forstår jeg godt, skriver han og fortsætter:

- Efter at have skrevet bogen og udgivet den har jeg brug for at trække mig og tænke over min egen rolle i det hele. Så nu logger jeg af på ubestemt tid.

Umuligt at se

"Influenza" udkom i sidste uge og har fået hårde ord med på vejen af flere anmeldere.

For eksempel skriver Jyllands-Postens anmelder, at det er "umuligt at se, hvem, ud over Tobias Hamann selv, der skal bruge udgivelsen af en stak løse dagbogsnotater til noget".

Tobias Hamann blev oprindeligt landskendt, da han vandt "Den store bagedyst" på DR i 2014.

Tobias Hamann på scenen i Tivoli i København i forbindelse med fejringen af Jonas Vingegaard, efter at cykelrytteren vandt Tour de France i 2022. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS