Ny milliardær i rummet: Nu sker det
Først var det Richard Branson og Virgin Galactic, der tog turen til det ydre rum. Nu gør Amazon-skaberen Jeff Bezos det samme med Blue Origin
Jeff Bezos er af flere omgang blevet kaldt verdens rigeste mand.
Mandag gav milliardæren flere interviews til internationale medier, hvor han fortale i grove træk om, hvordan hans Blue Origin-projekt skal tage ham ud i rummet.
Men modsat Richard Branson, så har Jeff Bezos allerede en betalende kunde med - nemlig den 18-årige hollænder Oliver Daemen, der er søn af en milliardær.
Hvad det har kostet for den unge hollænder er uvist.
En særlig rejse
Men ikke alene er det en særlig rejse, fordi der er en rumturist med. Det er også en særlig rejse, fordi Jeff Bezos tager sin broder Mark med.
Som om det ikke var nok, så tager Jeff Bezos også den 82-årige luftpioner Wally Funk med - han vil samtidig blive den ældste mand i rummet nogensinde.
Rivaliseringen med Richard Branson skinner også igennem, da Jeff Bezos har valgt, at Blue Origin skal flyve 13 mil længere ud i rummet end Richard Branson evnede.
- Vi bygger en vej til rummet for den næste generation til at lave fantastiske ting, lyder det fra Bezos ifølge Daily Mail, og han fortsætter:
- Vi ved at flyet er sikker og hvis det ikke er sikkert for mig, så er det ikke sikkert for nogen. Vi tager et skridt ad gangen. Vores maskot er en skildpadde... Vi er klar.
Jeff Bezos har fortalt, at målet for ham er at skabe en vej ud i rummet med genanvendelige rumskibe, så man kan udnytte rummets ressourcer.