Så utro var han
Ozzy Osbourne afslører sidespring i posthum selvbiografi
Ozzy Osbourne lægger ikke skjul på, at han næsten ødelagde sit ægteskab med Sharon Osbourne.
I sin posthume selvbiografi 'Last Rites' ser den afdøde 'Black Sabbath'-legende tilbage på sin utroskab, der i 2016 førte til en midlertidig adskillelse fra hustruen.
Fanget i et mønster

Han fortæller, hvordan han dengang så en række kvinder ved siden af og endte fanget i et mønster, han ikke kunne bryde.
- Sharon havde al mulig ret til at smide mig ud, skriver han og tilføjer, at hun dengang bebrejdede ham hans manglende omtanke.
Parret, som blev gift i 1982 og har tre børn sammen, fandt dog hurtigt tilbage til hinanden.
Ozzy understreger, at bruddet lærte ham, hvor meget han havde at miste.
- Jeg knuste min kones hjerte, og jeg er heldig, at hun tilgav mig, skriver han i bogen.
Sharon Osbourne stod trofast ved hans side frem til hans død i juli 2025, og hun har siden takket fans for deres støtte i sorgen.