Madonna til kørestolsbruger: - Rejs dig op, mand

Sangstjernen på tilbagetog efter bommert

Udgivet Opdateret

Sangdronningen Madonna har været på lidt af et tilbagetog efter en bommert ved en koncert i torsdags i Los Angeles i Californien.

Det skriver Sky News.

65-årige Madonna er i gang med sin verdensomspændende "The Celebration Tour", der også bragte hende til Danmark, hvor hun gav en dobbeltkoncert i oktober.

Men torsdag var det i Kia Forum i Los Angeles, at Madonna foldede sig ud.

Hvorfor sidder du ned?

På et tidspunkt under koncerten holdt Madonna en pause og henvendte sig direkte til publikum.

Og hun endte med at udpege og henvende sig til en enkelt fan blandt publikum, der ikke på samme måde som de øvrige var oppe at stå og juble over Madonna.

- Hej. Dig derovre. Hvorfor sidder du ned? HVORFOR SIDDER DU NED?, gentog Madonna sit spørgsmål.

Madonna kom lettere galt af sted, da hun henvendte sig til en koncertgæst i torsdags.

Blot for at opdage, at den stakkels koncertgæst var bundet til en kørestol og selv med opbydelsen af den største vilje ikke ville kunne hoppe rundt som de øvrige.

Undskyld!

Da Madonna opdagede sin fejltagelse gjorde hun alt, hvad hun kunne for at få et nogenlunde ærefuldt tilbagetog.

- Oh, okay... Politisk ukorrekt. Det må du undskylde. Jeg er glad for, at du er her.

Optrinnet er foreviget i en video på TikTok, der er blevet afspillet mere end 2,7 millioner gange.

Powered by Labrador CMS