Nu er hun single

Dommer i "Nybyggerne" Mette Helena Rasmussen er blevet single efter knap fire års forhold

Udgivet Opdateret

Kærligheden er brast for den 40-årige indretningsekspert og dommer på TV 2-programmet "Nybyggerne" Mette Helena Rasmussen.

Efter knap fire års forhold har hun og kæresten, Asbjørn, valgt at gå hver til sit.

Det fortæller en tydeligt berørt indretningsekspert i flere stories på sin Instagram-profil.

- Det er noget tid siden, men nu er det ligesom rigtigt forbi. Vi har i dag afleveret hinandens ting og nøgler. Jeg synes, at vi har afsluttet det på en ordentlig måde, siger Mette Helena Rasmussen med tårer i øjnene på det sociale medie.

Sagde farvel søndag

TV 2-dommeren følger sine Instagram-stories op med et opslag, hvor hun fortæller, at hun og ekskæresten valgte at sige endeligt farvel til hinanden i søndags, men at de i virkeligheden gik fra hinanden for måneder siden.

- Det kommer til at tage kræfter for os begge at finde vej herfra og finde os selv igen. Alle, der har prøvet at have kærestesorg, ved, at det er en sorg, der tager tid, og som skal tages alvorligt, skriver hun i opslaget.

Mette Helena Rasmussen er udover at være meddommer i "Nybyggerne" også af og til at finde i "Go' morgen Danmark" med ideer til indretning af hjemmet.

Hun har også tidligere fundet genbrugsguld i TV 2-programmet "Loppe Deluxe".

Mette Helena Rasmussen. (Arkivfoto).
Mette Helena Rasmussen. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS