Medina klar til foråret med ny dansk single
Medina er til foråret klar med en ny dansksproget single.
For en uge siden udgav Medina sin nye single “We survive”, der er udgivet i hele verden. Singlen er forløber til det nye album af samme navn, der kommer på markedet den 26. februar.
Selvom Medina kører i femte gear med udgivelsen af nyt engelsksproget materiale, har hun også fuld fokus på at udgive næste danske single. Udgivelsesdatoen er dog ikke fastsat endnu, men det er sikkert, at sangen udkommer tidligt på foråret. Lige nu vil hun ikke afsløre alt for mange detaljer om sangen:
– Den kommende single har været luftet i en akustisk version på sidste års festivaler. Det har været hyggeligt at overhøre folk nynne med på den efter koncerterne – derfor bliver det spændende med modtagelsen. Jeg håber, sangen vil gøre folk glade og sprede en masse kærlighed, siger hun i en pressemeddelelse fra pladeselskabet Universal.
Musikvideoen til ”We Survive” er skudt på stranden ved den lange, danske kyststrækning ved Vesterhavet. I musikvideoen ser man Medina i den storslåede natur side om side med vilde heste.
Du kan se musikvideoen øverst i artiklen…