Luksusfælden: Bytur kostede 190.000 kroner
En bytur for tre år siden kostede Thea 800 kroner i minuttet. Hun og nogle venner havde drukket sig fulde og begik hærværk i Viborg og Thea skylder nu 190.000 kroner for sin tur i byen.
Thea, der er på barsel og kæresten Mickei er flyttet til Herning med deres to små børn for at komme væk fra de dårlige minder i Viborg, men problemerne er flyttet med. For Thea afdrager ikke på sin hærværksgæld, hvilket tynger hendes samvittighed. Og samtidig kæmper hun for at få Mickei til at hjælpe til med familiens økonomi.
Da Luksusfældens eksperter, Mette Reissmann og Jan Swyrtz lærer parret nærmere at kende, opdager de at Mickei ikke har søgt et eneste job, siden parret flyttede til Herning. Han forklaring er at han godt lige ville finde sig til
rette i byen, før han begyndte at lede efter arbejde. Samtidig klager Thea over, at Mickei sover til langt op på formiddagen hver dag og hun er ved at bryde sammen under presset over gælden og ansvaret for de to små børn.
Har ikke styr på omfattende gæld
Thea og Mickei har hverken styr på deres hverdagsøkonomi eller på deres gæld, der beløber sig til over 300.000, hvilket er omfattende i en alder af kun 23 og 26 år.
Noget de til gengæld har styr på, er at indtage cola, nachos og cigaretter. I stedet for at afdrage på gælden, bruger de hver uge 800 kroner på deres dårlige
vaner.
Kan eksperterne få Thea til at tage ansvar for sin kriminelle fortid og kan de få Mickei til at stå ud af sengen og få sig et job. Få svaret i Luksusfælden i aften klokken 20 på TV3.
Se videoklippet øverst i artiklen…