Royal alliance: Prinser kæmper for miljøet

Den danske prins Joachim og den norske kronprins Haakon deltager begge i arrangementer, der har fokus på miljø og teknologisk udvikling.

PrinsJoachim holdt åbningstale, hvori verdensoceanernes sociale betydning blev understreget. Foto: Simon Skipper/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Miljø, økologi og klima.

I både de danske og internationale debatter er der gennem årene blevet sat et større fokus på, hvordan vi kan undgå en global klimakrise.

Snakken om teknologisk udvikling og klimaændring har også bredt sig til de skandinaviske kongehuse.

Miljø på dagsordenen

I løbet af de seneste dage har den danske prins Joachim og den norske kronprins Haakon nemlig deltaget i arrangementer, som har haft miljø i verdensoceanerne på dagsordenen.

Det ses blandt andet på de skandinaviske kongehuses sociale medier.

På Facebook kan man se billeder fra prins Joachims tilstedeværelse ved Danish Maritime Technology Conference.

Joachim holdt åbningstale

Her holdt den 47-årige prins åbningstale, hvori verdensoceanernes sociale betydning blev understreget.

– Da mere end halvdelen af verdensbefolkningen bor i regioner ved kysten, og tre fjerdedele af jordens samlede overflade er dækket af vand, kunne nogle forestille sig, at vand var en faktor, som adskiller mennesker.

– Men ved denne konference ved vi, at havet forener mennesker.

– Og i forlængelse af dette vil jeg gerne erklære Danish Maritime Technology Conference 2016 for åben, sagde prins Joachim i sin åbningstale ifølge det danske kongehus.

Kronprins Haakon deltog i åben debat med chefen for organisationen Ocean Cleanup, hvor tilstanden i de internationale farevande blev diskuteret.

Det ses på det norske kongehus’ Instagram.

Se det norske billede:

"Let's make the oceans great again", CEO i Ocean Cleanup, Boyan Slat i samtale med Kronprinsen under #SIKT2016 #drivkraft

A photo posted by Det Norske Kongehus (@detnorskekongehus) on Oct 25, 2016 at 10:46am PDT


/ritzau/FOKUS

Se det danske billede:

Powered by Labrador CMS