Truer med at sprænge café i luften

En bevæbnet mand har taget gidsler på en café i Holland

Udgivet Opdateret

En bevæbnet mand har taget et ukendt antal gidsler på en café i den hollandske by Ede.

Det skriver avisen De Telegraaf.

Lige nu er er massiv politistyrke mobiliseret omkring caféen.

150 beboere i lejligheder tæt på caféen er blevet evakueret.

Ukendt motiv

Gidselstagerens motiv er lige nu ukendt.

Ud over en massiv politistyrke er der tilkaldt en forhandler, der skal søge at skabe kontakt med og dialog med gidseltageren.

Kampklædt hollandsk politi er tilkaldt til caféen i Ede, der er en by med 120.000 indbyggere.

Caféens klientel er primært yngre mennesker.

Sprængstoffer

Gidseltageren skal også have bragt sprængstoffer ind på caféen, som han angiveligt har truet med at sprænge i luften.

Beboere i nærheden, der ikke er blevet evakueret, opfordres til at holde sig inden døre og ikke falde for fristelsen til i nysgerrighed at "komme ned for at se, hvad der sker".

Ud over en store politistyrke holder brandvæsenet og et større antal ambulancer stand by tæt på caféen.  

Ingen tegn på terror-motiv

Hollandsk politi skriver på X, at de bombarderes med spørgsmål om et muligt motiv til gidseltagningen.

- På nuværende tidspunkt er der ingen tegn på et terrormotiv, svarer politiet på X.

Tre løsladt

Tre gidsler er ved 11.30-tiden lørdag blevet løsladt af gidseltageren.

De er alle tre unge mennesker.

De var tydeligt påvirkede af den alvorlige situation, skriver De Telegraaf.

Powered by Labrador CMS