Lasse skal på uni

Lasse Rimmer kommer til at have sin ugentlige gang på Københavns Universitet fremover

Udgivet Opdateret

Komikeren Lasse Rimmer er tilbage på skolebænken. Mandag morgen startede han nemlig på en bachelor i psykologi på Københavns Universitet. 

Det afslørede han på Instagram, hvor man på billedet i hans story kunne se, at han befandt sig i et propfyldt auditorium og var til en forelæsning om socialpsykologi.

– Første skoledag. Wish me luck, skriver Lasse Rimmer.

Ikke første gang

Faktisk er det ikke første gang, at den 50-årige komiker giver sig i kast med en videregående uddannelse.

Tidligere har han påbegyndt studier inden for dramaturgi og filmvidenskab, men han har aldrig gennemført en uddannelse.

Selv om komikeren i fremtiden kommer til at have sin ugentlige gang på Københavns Universitet, så er han langt fra færdig med hverken standup eller tv, slår Lasse Rimmer fast. 

- Jeg har bare valgt "også" at prøve at blive klogere. Det føltes som om, overskuddet omsider var der. Det har jeg savnet, og så skal det bruges, lyder det. 

Lasse Rimmer er startet på sin bachelor i psykologi på Københavns Universitet.
Lasse Rimmer er startet på sin bachelor i psykologi på Københavns Universitet.
Powered by Labrador CMS