Zika-fare: Gravid Meghan vil ikke med Harry
Meghan er bekymret for sit kommende barns helbred. Derfor lader hun Harry rejse alene.
Hertuginde Meghan har ladet sin husbond rejse alene – angiveligt på grund af, hun er bange for den frygtede zika-virus.
Det skriver engelske The Sun.
Prins Harry er for tiden – alene – i Zambia. En tur, som hertuginden skulle have været med på.
Men ifølge mediet har frygten for zika-virus fået hende til at ændre mening og blive hjemme.
Der var en, der var to, der var en
Oprindeligt var det dog kun prins Harry, der skulle til Afrika, men ifølge kilder var det altså meningen, at Meghan skulle gøre ham selskab.
– Både Meghan og Harry skulle til Zambia. Men Meghan er udkørt og forståeligt nok har hun udtrykt bekymring for at rejse til et land med bare den mindste zika-fare, siger en kilde til The Sun.
I stedet tilbringe Meghan dagene med sin mor.
Ifølge mediet er der dog aldrig blevet registreret et tilfælde af zika-virus i Zambi – omend landene nord for Zambia anses for at være for risikoområder.
Ifølge Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut bliver man smittet via stik af en særlig myggeart, som hedder Aedes Myg. De er udbredt i store dele af kloden, primært i tropiske og subtropiske områder som Mellem- og Sydamerika, Afrika og Asien. Der er også mulig smitte fra sæd.
Får man sygdommen som gravid, kan den blive overført til barnet. Forskere er enige om, at infektion med Zika-virus hos gravide kan forårsage misdannelser, hvor barnets hoved og hjerne bliver underudviklet.