YouTube-stjerne er favorit til MGP-triumf

Ida Una bliver af NordicBet udrådt til forhåndsfavorit til at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2017.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dansk Melodi Grand Prix skydes i gang lørdag klokken 20, og skal man tro NordicBet kan showet meget vel toppe allerede ved sang nummer 1.

Efter at have hørt årets ti vinderbud, er Ida Una med sangen ‘One’ udråbt til forhåndsfavorit til odds 2,25.

– “‘One’ er en ørehænger. En moderne MGP-sang, som kan begå sig på den internationale popscene. Omkvædet er simpelt, fængende, og minder lidt om David Guetta og Zara Larssons sommerhit ‘This One’s For You’ fra sidste års EM-slutrunde, siger Thomas Holm, pressechef hos NordicBet.

Kan være ulempe at komme direkte fra YouTube

Det kan dog tale imod Ida Una, at hun går direkte fra YouTube til scenelyset, mens de to nærmeste konkurrenter begge har international erfaring.

Mens Sada Vidoo har begået sig i den engelske udgave af X Factor, nåede Anja til tops i den australske udgave af The Voice. Tror man, erfaring rækker længst, forrenter NordicBet en sejr til Sada Vidoos ‘Northern Lights’ 3 gange, mens sidste års andenplads Anja åbner som outsider i odds 6 med sangen ‘Where I Am’.

– Det er ikke mange år siden, vi har set Conchita Wurst vinde som drag queen til Eurovision. Sada Vidoo er endnu et enestående bekendtskab, der kan blive den næste i rækken. Hendes stemme og optræden som levende dukke er særegen, og det kan tippe vægtskålen til hendes fordel, siger pressechefen.

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix afgøres i et 50/50-forhold mellem en ekspertjury og seernes stemmer. Showet løber af stablen i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag 25. februar.

Hvem vinder Dansk Melodi Grand Prix 2017?

Ida Una – One 2.25
Sada Vidoo – Northern Lights 3.00
Anja – Where I Am 6.00
Johanna Beijbom – A.S.A.P. 14.50
Jeanette Bonde – Hurricane 19.50
René Machon – Warriors 25.00
Anthony – Smoke In My Eyes 29.00
Rikke Skytte – Color My World 30.00
Thomas Ring – Vesterbro 45.00
Calling Mercury – Big Little Lies 75.00

Powered by Labrador CMS