X Factor vender tilbage i 2018
Der kommer endnu en sæson af X Factor. Det oplyser DR fredag eftermiddag.
I aften afgøres det, hvem der vinder X Factor 2017.
Men allerede nu kan Danmarks Radio (DR) melde ud om programmets fremtidige skæbne.
DR har tidligere meldt ud, at det var uvist om X Factor skulle fortsætte med en 11. sæson.
Nu kan X Factor-fans glæde sig. DR oplyser, at X Factor vender tilbage i 2018.
Befolkningen er ikke trætte af X Factor
Jan Lagermand Lundme, der er DRs underholdningschef, er glad for, at endnu en sæson er i vente:
– Denne sæson af X Factor har været en stor succes. Rigtig mange elsker programmet, der skaber fællesskab på tværs af generationer, og det er fortsat genstand for debat og diskussioner. Igen i år har programmet vækket store følelser og givet reaktioner, så der er intet, der tyder på, at befolkningen er trætte af X Factor, siger han til DR.
Tilmelding til X Factor 2018
Hvis man er dansk statsborger uden en eksisterende kontrakt med et pladeselskab eller lignende, og er man fyldt 15 år inden 1. februar 2018, kan man stille op i X Factors 11. sæson.
Der er precasting i Aarhus og København til efteråret. Forhåbningsfulde deltagere kan tilmelde sig allerede nu her.