X Factor-vært føder inden 2018-sæsonen
Sofie Lindes graviditet kommer ikke til at gå ud over X Factor 2018, fortæller hun til Kendte.dk.
X Factor-værten Sofie Linde er gravid.
Det afslørede både hun og kæresten, tv-værten Joakim Ingversen, søndag på Instagram.
Graviditeten vil dog ikke komme i vejen for X Factor 2018:
– Jeg skal føde i det nye år. Det kommer ikke til at gå ud over X Factor, siger Sofie Linde i en kortfattet meddelelse til Kendte.dk.
“Barn på vej”
Søndag delte hun et billede, hvor hun afslørede at parret skal være forældre:
– BARN på vej. Det er ikke kun sovs, der gemmer sig under mit tøj for tiden. Vi skal være forældre – boom, skrev Sofie Linde til fotoet.
Linde skal giftes
I starten af 2017 kom det også frem, at Sofie Linde skal giftes med Joakim Ingversen.
Men der er dog lange udsigter til, at brylluppet bliver holdt:
– Det eneste vi ved, det er, at vi overhovedet ikke har råd til at gifte os, så det bliver i hvert fald ikke lige foreløbig, sagde Sofie Linde i starten af februar til Ritzau.
Hvornår Sofie Linde har termin vil hun ikke afsløre.