X Factor-Sarah: Har altid vidst, hun var lesbisk
Sarah Glerup blev en af de tre finalister, som Thomas Blachmann tog med til live shows i dette års X Factor
30-årige Sarah Glerup elsker sit liv. På trods af at hun lever med muskelsvind og er afhængig af en respirator, føler hun sig priviligeret, fortæller hun til Se og Hør.
Hun er opvokset på Lolland, men i dag bor hun i København, hvor hun arbejder i Enhedslistens Kommunikationsafdeling.
Flytningen til storbyen betød noget helt bestemt for Sarah. Hun kunne endelig springe ud som lesbisk.
– Det fyldte mere for mig, da jeg var teenager, fordi det var svært. Jeg tænkte, at jeg var lesbisk, fra jeg var 12 år. Når man bor i en lille by, og man i forvejen er den eneste, der sidder i kørestol, så er det bare for meget også at skulle springe ud som lesbisk. Så jeg ventede med at springe ud, fortæller den 30-årige Sarah til ugebladet. Hun er i øvrigt også single, skriver Se og Hør.
Se eller gense Sarahs audition herover.