X Factor-kendis lokkede teenagedrenge
En britisk stjerne fra X Factor er blevet idømt lang fængselsstraf for seksuelt upassende handlinger med unge drenge.
Danny Tetley kendt fra X Factor i England anno 2018, hvor han nåede semifinalen, er ifølge britiske medier blevet idømt en fængselsstraf på ni år.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Han har ifølge dommen bedrevet seksuel udnyttelse af drenge i alderen 14 til 16 år, skriver blandt andre Metro. Den 39-årige TV-kendis erkendte sin skyld i samtlige syv anklager.
Ved at misbruge sin status som kendt ansigt overtalte han en række teenage-drenge til at sende eksplicitte billeder via WhatsApp. Modydelsen var penge.
“Stol på mig, penge er ikke et problem”, skal sangeren blandt andet have meldt ud overfor drengene.
Et af ofrene blev ifølge Metro tilbudt 700 pund for at sende en række billeder til Tetley, der i forvejen var drengens idol.
Dommeren udtalte i forbindelse med domsafsigelsen, at Tetley misbrugte sin status til at fuldbyrde sine perverterede tendenser, og derfor blev han også idømt en straf på i alt 17 år. De ni i fængsel, mens de øvrige otte handler om tæt overvågning, når han bliver løsladt.