X Factor: De er i fare for at ryge ud i aften
Feltet i X Factor er stærkt i år. I aften vil to igen stå i farezonen.
Fredag aften er Sofie Linde tilbage i X Factor.
Det er dog hendes første liveshow i denne sæson, efter hun i februar fødte og de to første fredage har holdt barsel.
I aften vil to igen være i fare for at ryge ud af X Factor.
De er i fare i aften
Dansk Spil har deres favorit:
– Vi tror, det bliver Anne Mette og Tomas, der ryger ud. Det gør vi, fordi feltet i år er så stærkt, at skulle Anne Mette og Tomas ende i endnu en farezone, så vil dommerne ikke kunne forsvare at sende dem ud på bekostning af nogle andre, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil, og tilføjer:
– Hvis de skal overleve, så skal de undgå at stå i farezonen. Vi giver lige nu 1,30 på at de ryger ud, svarende til 70% risiko for det, omvendt får man 3,25 på at de klarer sig videre til næste fredags liveshow, siger han i en pressemeddelelse.
Feltet i toppen er tæt
Favoritfeltet til at vinde X Factor er blevet endnu mere tæt efter sidste fredags show.
Nu ligger gruppen Place on Earth i odds 3,00 mens Remee’s to tilbageværende voksne deltagere Jamie Talbot og Rasmus deler positionen om at være 2. favorit.
– Som det ser ud lige nu tror vi faktisk mest på at Remee’s voksne deltagere har den største chance for at vinde X Factor i og med han har to gode kort på hånden, mens vi ikke har så stor fidus mere til Sanne Salomonsens unge deltagere. Vi savner lidt mere gennemslagskraft fra både Vita og Sigmund, til at vi tror de kan gå hele vejen, slutter Peter Emmike Rasmussen.
Du kan se X Factor i aften klokken 20 på DR1.