X Factor ændret: Nu sker dette

I sidste uge blev X Factor afholdt uden publikum af frygt for virusspredning. Fredag er der atter publikum.

X Factor kan nu igen invitere publikum indenfor i studiet. Forrige fredag sad der ingen. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020
X Factor kan nu igen invitere publikum indenfor i studiet. Forrige fredag sad der ingen. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020
Offentliggjort Sidst opdateret

Publikum rykker tilbage i X Factor-studiet på fredag.

Det oplyser TV2 i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter videoen

I fredags måtte deltagerne optræde for en tom sal, da regeringen havde meddelt, at arrangementer på mere end 1000 personer burde blive udskudt eller droppet.

Kun dommerne og værten, Sofie Linde, var at se. Til gengæld havde kanalen tilføjet dåselatter, så seere hjemme i stuerne stadig kunne fornemme en god stemning.

Publikum er tilbage

Men fra på fredag tør tv-kanalen lukke familie, venner og andre interesserede ind under liveshowet. Nogle ændringer i studiet gør, at kanalen føler sig tryg ved at åbne dørene for tilskuerne.

Det oplyser programdirektør hos TV2 Lotte Lindegaard.

– Nu har vi haft lejlighed til at dykke ordentlig ned i anbefalingerne, og med nogle justeringer i studiet og faciliteterne omkring studiet er vi heldigvis klar til at byde publikum velkommen igen på fredag.

– Vi tager publikums og produktionens sikkerhed og helbred meget alvorligt, og vi følger derfor nøje situationen omkring coronavirus og de officielle anbefalinger, siger hun i en pressemeddelelse.

Finalen flyttet

X Factor-finalen skulle ligesom sidste år afholdes 3. april i Forum Horsens, men det har TV2 nu valgt at droppe efter coronavirussets indtog i landet.

Finalen afholdes således i det sædvanlige studie i Brøndby, oplyser kanalen.

– Vi er i fuld gang med at lægge helt nye planer for årets finalebrag, der bliver et både flot og spektakulært show. Men vi er selvfølgelig ærgerlige over at måtte skuffe de mange danskere, der allerede havde sikret sig plads til finalen i Horsens 3. april, siger Lotte Lindegaard.

Har man allerede købt billet til finalen i Horsens, vil man de kommende dage få sine penge refunderet.

Powered by Labrador CMS